Fudge Membrane Gas 150 g
Du får: en tør hårlak med stærkt hold
Fudge Membrane Gas har en helt unik spindelvævseffekt, som forbinder de enkelte hår og giver dig et kraftigt og samtidigt fleksibelt hold. Hårlakken gør ikke håret stift, men er alligevel super kraftig og holder frisuren på plads. Membrane Gas giver håret et mat look, dog med lidt glans, så håret ikke ser tørt ud.
Perfekt til: styling og finish
Fudge Membrane Gas kan bruges i alt slags hår. Fint hår får fantastisk fylde med Membrane Gas – så hvis du har charme og selvtillid men er lidt tyndhåret, så bør lakken være din tro væbner før enhver date. I kort og mellemlangt hår kan hårlakken bruges til at løfte, forme og give struktur. Fudge Membrane Gas størkner ikke med det samme. Det giver dig tid til at arbejde med håret og style det, før det bliver låst fast med et stærkt hold. Membrane Gas er også genial til at fiksere en frisk frisure med. Hvad enten det er spikes, messed up-look eller den fine opsætning til gallafesten, så giver Fudge Membrane Gas fantastisk hold til frisuren. Spray Membrane Gas i håret, før du laver krøller med et krøllejern, så får du et flot og fleksibelt hold i krøllerne.
Fint forstøvende hårspray: med frisk duft
Denne aerosolspray har en helt unik spraydysse, der giver en meget fin forstøvning af hårlakken. Membrane Gas størkner hurtigt, men giver dig lige tid nok til at rette på frisuren inden. Fudge Membrane Gas har en let grøn duft, så du kan holde ud at trække vejret, mens du sætter håret.
Sådan gør du: spray og style
Hold Fudge Membrane Gas en armslængde fra hovedet, spray direkte i håret og style din frisure. Hvis du vil have fylde i et fint, kortklippet hår, så spray først, form fingrene som en klo og brug dem til at løfte håret med - ligesom du løfter spagetti op af gryden med en spagetti-ske. Brug Fudge Membrane Gas til at fiksere din frisure, så den sidder hele dagen. Sæt først håret, f.eks. med Fudge Hair Shaper, og spray så Fudge Membrane Gas over. For at få et endnu stærkere hold kan du spraye hårlakken på, lade den tørre og så spraye igen. Fudge Membrane Gas er let at vaske ud, f.eks. med Fudge Daily Mint Shampoo.
Hvis du vil have mere glans: spray med Head Shine
For at få et super glansfuldt finish kan du slutte af med Fudge Head Shine, efter du har sat håret og fikseret det med Membrane Gas.
Få mere fylde: vask med Fudge Body Builder
Hvis du har fint hår og vil have ekstra volumen, så begynd allerede ved hårvasken. Brug Fudge Body Builder Shampoo og følg efter med Fudge Body Builder Conditioner; to hårprodukter, der er skabt til at give fantastisk fylde til fint hår; en effekt, du kan fuldende med Fudge Membrane Gas.
Få turbo på touperingen: spray med Membrane Gas
Spray lidt Fudge Membrane Gas på håret, før du touperer. Den unikke spindelvævseffekt i hårlakken gør touperingen lettere og får den til at holde bedre. Sådan! Du behøver ikke længere slide håret tyndt med vild toupering, for at få stor effekt.
Fudges holdskala: Membrane Gas er en 10’er
Fudge tester, måler og vurderer alle sine stylingprodukter – og placerer dem på en skala ud fra hvor stærkt hold, de giver. Fudges holdskala går fra 0-15. Membrane Gas er vurderet til 10 - et stærkt hold, der kan klare det meste.
Facts om produktet
Indhold
150 g
Uåbnet holder den 2-3 år
Så køb bare rigeligt.
Opbevaring
Ved stuetemperatur, undgå direkte sollys.
Produktion
Fudge Membrane Gas produceres på et tophemmeligt laboratorium et sted i Sidney i Australien.
Er ikke testet på dyr
Miljøvenlig
Flasken er lavet af genbrugsmaterialer.
Ingredienser: det Fudge laboratoriet har smidt i Membrane Gas
Alcohol, Dimethyl Ether, Butane/Isobutane/Propane, Polyurethane-14/AMP-Acrylates Copolymer, Octylacrylamide/Acrylates/Butylaminoethyl Methacrylate Copolymer, Aminomethyl Propanol, Fragrance.
Skrevet af: Lærke Clemensen Copyright: Billigvoks.dk
|