Billigvoks Logo x
StartsideBillig voks | Hårprodukter | HårvoksIndkøbskurvKonkurrencerHairguideInfo & VilkårKontakt billigvoks.dk


> ID Hair voks > ID Hair Hard Gold
ID Hair Hard Gold
Foto: ID Hair Hard Gold

ID Hair Hard Gold

Tilbage til oversigten
Status: På lager
Leveringstid: 1-2 dage
Pris 96,00 DKK

Normalpris 125,00 DKK
Antal:

Produktnavn:

ID Hair Hard Gold 100 ml.

Kendetegn:

Hårvoks med stærkt hold og naturlig glans. 100 % vandopløselig og parabenfri.

Beskrivelse:

Danmarks mest solgte hårvoks. ID Hair Hard Gold er en enestående mudwax, først og fremmest til brugeren, som ønsker en meget modelleringsvenlig hårvoks. Hårproduktet giver en tydelig separation samt naturlig glans. Til kort hår har voksen et stærkt hold, der let genskabes dagen igennem. ID Hair Hard Gold er en meget samarbejdsvillig hårvoks, der giver brugeren frie hænder til at forme frisuren som ønsket. Skylles let ud med vand. Indeholder IKKE parabener (parabener bruges oftest som konserveringsmiddel i kropsplejeprodukter og mistænkes for at være hormonforstyrrende).

Finish/
udseende:

ID Hair Hard Gold efterlader håret med naturlig glans samt en tydelig separation. Tip: Ønskes et mere mat og fyldigt udseende: Fordel voksen i håret og lad den tørre naturligt i 5-10 min. Pjusk/rod håret kraftigt igennem med fingrene og form frisuren på ny.

Holdfaktor/
modellering:

ID Hair Hard Gold har et stærkt og modelleringsvenligt hold. Hårvoksen er velegnet til korte strithårs-frisurer samt andre opgaver, hvor håret har brug for mindre krævende effekter. ID Hair Hard Gold genstyles let i løbet af dagen, uden brug af mere voks.

Duft og
konsistens:
 
 
 

ID Hair Hard Gold har en mildt parfumeret og rigtig lækker unisex duft. Hårvoksen giver associationer til en kombination af nyudsprungne kirsebærblomster og frugttygge-gummi. ID Hair Hard Gold har en blød og meget arbejdsvenlig konsistens, så den let fordeles rundt i håret.

Anvendelse/
sådan gør du:

1. For det bedste resultat: Start hairstylingen i nyvasket og helt tørt hår. 2. Dosér en tilpasset mængde ID Hair Hard Gold i håndfladerne, anvend evt. en Wax Stick. 3. Opvarm hårvoksen ved at gnide hænderne hurtigt mod hinanden. 4. Arbejd hårvoksen grundigt ind i håret i nogle hurtige pjusketræk. 5. Rod grundigt hele håret igennem med fingrene, så hårvoksen bliver ligeligt fordelt i hele håret. 6. Husk siderne og nakken for et ens udseende i hele håret. 7. Form, drej og skil indtil du opnår den ønskede stil. Lås evt. frisuren med en hairspray. 8. Sæt låget på efter brug 9. Når hårvoksen skal fjernes: Skyl ud med varmt vand.

Læs brugernes anmeldelser af "ID Hair hard gold"
ID Hair hard gold er bedømt 4.20 ud af 5 stjerner baseret på 16 anmeldelser.
Josef Bertelsen   
Blander 'ID hair hard gold' (sort låg) med 'ID hair extreme titanium' (grå låg) - det er noget der holder! :-D
Jens Peter August Christian Dusinius Bastian (der stod jo fulde navn :o)  
Virkelig god hårvoks. Har prøvet 'ID hair extreme titanium' (den med gråt låg) og jeg syntes at den får håret til at stritte alt for meget. 'American Crew fiber' giver måske et bedre hold i længere tid, men jeg kan bedre li 'ID hair hard gold' fordi den er blødere og nemmere at arbejde med (samt dufter bedre). Har også prøvet at blande 'American Crew fiber' med 'ID hair hard gold' - det er virkelig godt! Dufter som ID, sidder som Crew fiber, og skinner på en helt speciel måde!
Danny Hansen  
Den er en smule for blød i konsistensen! Jeg bruger normalt 'Matas Mud wax' - men jeg synes den lugter dårligt og har 'intet' shine/glans. 'ID hair hard gold' har begge dele (god duft og lidt shine). That's why i use 'ID Hair Hard Gold'
The best wax' ever! :-)
Kim Rasmussen  
Jeg bruger 'ID hair hard gold voks' hver dag. Har brugt den i ca. 10 måneder nu - Dejlig duft og mega nem af vaske ud af håret igen. Bruger den tit i en blanding med 'ID hair extreme titanium'. Alle pengene værd!
Sisse Østerhaab  
Piger kan altså også sagtens bruge denne voks :-) Jeg hugger lidt af kærestens :o) hehe - Meen jeg bruger kun meget lidt af gangen, som jeg kommer i længderne. Det giver lidt ekstra glans og holder det flyvske hår på plads. Mit hår kommer til at ser mere sundt ud og giver ekstra reklektion i sollyset. 
Daniel Hjorth  
Jeg har prøvet 'Renati hårvoks', 'Dax wax' og 'ID hair hard gold' og jeg syntes helt klart, at 'ID hair hard gold' er en vinder! Hårvoksen har en dejlig konsistens og er let at arbejde med.
Tommi Svane    
Alene kan 'ID hair hard gold' overhovedet ikke holde mit hår - dét 'plasker' simpelhen for hurtigt ned igen. Det er kun når jeg lige er blevet klippet jeg kan bruge den alene. Men når håret bliver de 10 cm. og skal OP OP OP har den ikke tilstrækkeligt med hold, med mindre jeg blander den med f.eks. 'Fudge matte hed' eller 'ID hair extreme titanium'
Sebastian Bøgild Nielsen  
Mit hår har en tendens til at krølle lidt, hvilket jeg ikke kan fordrage. 'ID hair hard gold' er den eneste voks jeg har fundet der kan sikre, at jeg ikke skal bøvle med dette problem mere, uden at efterlade håret stift.
Sebastian Breddam Mosegaard  
Mange har en holdning vedrørende 'ID Hair hard gold' vs. 'Renati Strong hold' - der mener jeg altså helt klart, at 'Renati strong hold' vinder. Meget bedre at arbejde med og knap så klisteret som 'ID hair hard gold'. Mit råd: vælg Renati voks
Rasmus Toustrup  
Jeg har været igennem alle de klassiske hårvoks som fx Dax wax, Netto gél og Fructis - men blev anbefalet 'ID hair hard gold' hos min frisør og har ikke brugt andet siden :o) Rigtigt godt produkt, let at arbejde med og lige til at vaske ud
af håret igen. 
Thomas Madsen  
Rigtig god voks - den er helt perfekt til en omgang strithår. Velegnet til pop-drenge :o) Til ekstremt strithår, brug 'ID hair extreme titanium' bland den evt. med 'ID hair hard gold'.
Hakim El Ghazouani  
Det her voks er baaaar den syyygst gall hårvoks man! 5 guns ud af 5 mulige ;o)
Henrik Aasted Christiansen  
'ID hair hard gold' er en rigtig god voks. :-D Det er den jeg personligt foretrækker - hvis det altså ikke bliver en blanding imellem 'Matas mud wax' og 'L'Oreal Remix'. Jeg syntes at 'ID hair hard gold' har en lille svaghed, den er alt for blød (konsistensmæssigt) i starten - så jeg lader den gerne stå uden låg i 2-4 dage og rører rundt i den et par gange om dagen. På denne måde synes jeg personligt, at den giver mere hold og bliver langt bedre at arbejde med. :D Men der er INGEN tvivl om at denne hårvoks er VERDENSKLASSE :D.
Christian M. Østergaard  
Jeg bruger 'ID hair hard gold' til min pjuskede frisure. Jeg har prøvet næsten alle slags hårvoks og må sige at 'ID hair hard gold' er det bedste jeg har prøvet - det holder i lang tid og er lige til at vaske ud.
Kenneth Iversen  
Har brugt 'Dax wax' i mange år, men skiftede til 'ID hair hard gold' fordi min hovedbund blev helt ødelagt samtidig med at jeg begyndte at miste mange hår. Jeg syntes 'ID hair hard gold' mangler lidt hold i forhold til 'Dax wax' - og i forhold til de 42 kroner jeg er vant til at give for 'Dax wax' er 'ID voks' også noget dyrere. Meen den er super lækker og nem at bruge i forhold til og min hovedbund har det meget bedre i dag :o)
Martin S. Pedersen  
Jeg bruger 'ID hårvoks' og ja, jeg bruger den til en lidt pjusket/rodet/strit frisure. Kort i siderne og lidt længere på toppen samt nakken. Har også brugt 'Renati hårvoks' men syntes 'ID hair hard gold' er ligeså godt (og langt billigere) :-D

Din Frisør Shop ApS · Rosenvangs Allé 4 · DK-8260 Viby J · Tlf. 86 77 00 01 · info@billigvoks.dk
Copyright 2003-2010 © All rights reserved billigvoks.dk

Køb id hair voks her