Osis+ Rock Hard 150 ml
Du får: ekstrem stærk lim-voks med meget glans
Osis+ Rock Hard fra Schwarzkopf holder håret højt med meget kraftigt og afstivende hold. Holdet er så stærkt at Osis+ har været nødt til at udvide deres holdskala, for at få plads til Rock Hard. Voksens fulde navn er Osis+ Rock Hard Texture Ultra Strong Glue – og det er ren glue. Hårvoksen har lim-agtig konsistens – og du skal vide, hvordan håret skal sidde, før du går i gang. For når først voksen er tør, er håret ikke til at rokke ved. Masser af glans har voksen også, så der er lagt op til party hele natten, når du skruer låget af denne hardcore hårvoks.
Perfekt til: højt strit eller vilde manga frisurer
Hvis du skal have kort og mellemlangt hår op at stritte, er Osis+ Rock Hard perfekt. Den stærke limvoks kan bruges i alle hårtyper. Vær dog varsom med mængden, hvis du har fint/tyndt hår, det kræver kun små mængder. Med limvoksen kan du style de vildeste tegneseriefrisurer, og komme på højde med japanernes vilde manga frisurer.
Osis+ Rock Hard er hvid voks-lim: i rød tube
Du får en stærk voks i en smart tube, som gør limvoksen let at dosere. Selve hårvoksen er helt hvid og har konsistens lidt som hvid skole-lim. Tidligere var den hardcore voks i en stor bøtte, der mest af alt mindede om en mursten, men nu har muskelvoksen fået en mere praktisk indpakning. Forestil dig en fusion mellem gelé og voks. Tilsæt fibre, der gør, at voksen kan ”trækkes” ud – så har du Osis+ Rock Hard. Lige når du tager voksen i hænderne er den blød og behagelig, men efter et par minutter tager lim-effekten over, og du kan fornemme modstanden mellem håndfladerne: Det ekstreme hold har gjort sin entré. Voksen har en frisk, kold og meget diskret duft.
Sådan gør du: tag voksen frem og arbejd hurtigt
Osis+ Rock Hard bliver hurtigt stiv og svær at arbejde med – så du skal udnytte det første minut af din styling optimalt. Det er lettest at arbejde med voksen i et helt rent hår, vask f.eks. håret i Terence Renati Prewax Shampoo, der klargør håret til voks. Er din frisure et tidskrævende kunststykke er det en god idé at inddele det i sektioner – og f.eks. gøre én spike helt færdig, før du begynder på den næste. Du kan også mixe Rock Hard med en anden voks, for at få mere tid at style i, før den tørrer – prøv f.eks. at blande med navnebroderen fra Terence Renati: Renati Rock Hard. Kom Osis+ lim-voksen i fugtigt hår, hvis du skal vil have maksimal stivhed, og sørg for at have helt tørt hår, hvis du vil skrue lidt ned for den stivende effekt. Voksen skal vaskes ud med shampoo, prøv f.eks. BC Men Vitalising Shampoo, eller find en hårshampoo, der passer præcis til dit hår i Schwarzkopf BC’s sortiment på billigvoks.dk.
Tip til lettere hold: klap Rock Hard i håret
Osis+ Rock Hard er fyldt med lækre fibre – og dem kan du udnytte, hvis du ind i mellem ønsker et mildere hold. Kom voksen i håndfladerne og klap hænderne hårdt sammen nogle gange. Så kan du se, hvordan voksen falder fra hænderne i fine, hvide spindelvævslignende tråde. Klap hænderne over håret, så trådene bliver fint fordelt, og sæt så håret. Det kan være ret svært at styre selv, så giv det et par forsøg eller få en anden til at klappe voksen ned over dit hoved.
Få en klassisk voks-konsistens: mix med Osmo Clay
En godt gennemprøvet voks-blanding, som mange frisører også bruger, er Osis+ Rock Hard og Osmo Essence Clay Wax. Blandingen får en ler-agtig konsistens, som minder mere om en klassisk voks, og det giver dig lidt mere tid at arbejde i, før voksen stiver. Du får smidighed fra Osmo Clay, stærkt hold fra Rock Hard og blandingen bliver knap så stiv som lim-voksen alene.
Gør håret sundere: mix med Osis+ Buff Styling Cream
Osis+ Buff Styling Cream er fyldt med plejende ingredienser blandt andet aloe vera. Ud over at tilføre frisuren let kontrol giver stylingcremen fugt og pleje til håret. Bland voksen med Osis+ Buff Styling Cream i hånden, kom blandingen i håret, og sæt det. Husk dog at plejen koster hold – jo mere Buff du kommer i blandingen, jo svagere bliver holdet.
Giv frisuren en gang glans: mix med Osis+ Magic Gloss
Bliv klar til fest med ekstra glans i garnet, mix hårvoksen med Osis+ Magic Gloss. Det glansgivende serum får håret til at skinne og reflektere flot i lyset. Sørg for at blande voks og gloss godt i hænderne, inden du sætter håret, for at få glansen ligeligt fordelt i frisuren. Du kan også mixe med Renati Glossifier-Bodifier Hair Polish, der er glans på voksform. Kommer du først i tanke om, at der mangler glans, når håret er sat, så giv frisuren ekstra shine med Schwarzkopfs glans på dåse: Osis+ Sparkler Gloss Shine Spray.
Osis+ har sin egen holdskala: Rock Hard sprænger skalaen
Til Osis+ styling serien har Schwarzkopf udviklet en holdskala, der går fra 1-4, fra let kontrol til stærkt hold. Rock Hard er så stærk, at den scorer topkarakter, og lander på 4 en karakter, der vidner om et helt ekstremt hold.
Lignende produkter: gelé eller voks
Fudge Hair Gum: Osis+ Rock Hard giver det samme stærke hold og et stift, glansfuldt resultat – alt sammen egenskaber der også kendetegner gelé.Fudge Hair Gum er en superkraftig gelé på tube.
Id HAIR Beach Gum: Voks, der giver surferlook. Beach Gum har medium hold og er altså ikke ligeså ekstrem som Osis+ Rock Hard. Id HAIR Beach Gum giver et råt, afslappet surfer look.
Facts om Osis+ Rock Hard
Indhold
150 ml.
Holdbarhed
12 måneder efter åbning.
Uåbnet holder Rock Hard 2-3 år:
Du kan altså roligt købe en ekstra, så du ikke risikerer at løbe tør.
Opbevaring
Ved stuetemperatur, undgå direkte sollys. Husk altid at skrue låget på efter brug, så voksen ikke tørrer ud.
Produktion
Schwarzkopf Professionel Osis+ Rock Hard Texture Ultra Strong Glue bliver fremtryllet på Hans Schwarzkopf laboratoriet i Hamburg i Tyskland.
Ingredienser: Rock Hard er mere end skolelim i bøtte, se selv
Aqua, Alcohol Denat., VP/VA Copolymer, PVP, Vinyl Caprolactam /VP/ Dimethylaminoethyl Methacrylate Copolymer, Petrolatum, Propylene Glycol, Tricontanyl PVP, Cetearyl Alcohol, VP/DMAPA Acrylates Copolymer, Phenoxyethanol, Cetyl Alcohol, Steareth-21, Stearyl Alcohol, Parfum, Corn Starch Modified, Peg-8 Beeswax, Hydroxyethylcellulose, Ceteth-10 Phosphate, Dicetyl Phosphate, Disodium EDTA, Butylphenyl Methylpropional, Hexyl Cinnamal, Limonene, Linalool, Geraniol, Benzyl Alcohol, Citronellol, Banzalkonium Chloride, Methylsothiazolinone.
Skrevet af: Lærke Clemensen Copyright: Billigvoks.dk
|