Osis+ Sparkler Gloss Shine Spray 300 ml
Du får: overdreven glans og helt blødt hår
Osis+ Sparkler Gloss Shine Spray gør nøjagtig, hvad navnet lover. Den giver glans – så dit hår kommer til at stråle om kap med disco-lamperne og stjernerne på nattehimlen. Samtidig bliver håret prinsesse blødt at røre ved – det er et sikkert hit, hvis du elsker at blive nusset i håret. Sprayen indeholder vandopløselig silikone, som bliver fint fordelt over håret og leverer en let pleje uden at fedte. Ja, Osis+ Sparkler Spray har tilmed den egenskab at den glatter sammenfiltrede totter ud, så håret bliver lettere at frisere
Perfekt til: fint hår og alt andet hår
Har du fint eller tyndt hår, der ikke kan bære ret meget styling uden at falde sammen og blive slasket at se på, kommer du til at elske Osis+ Sparkler Spray. Den er vægtløs og kan derfor i modsætning til mange andre glansprodukter bruges på meget fint hår. Glanssprayens effekter trænger også klart igennem i kraftigt, krøllet og farvet hår – bare spray løs, uanset hvilken hårtype du har, vil Osis+ Gloss Shine Spray gøre underværker for dit hår. Du bliver ligeså glamourøs som Eva Longoria – du behøver ikke engang det dyre designer kluns for at ligne en ægte diva.
Vægtløs spray: der giver glans til håret
Flasken har et råt ydre i stål, som står i stærk kontrast til det bløde, glansgivende prinsesseunivers, der gemmer sig inden i. Den glansgivende væske er meget fint forstøvet og drysser som glitrende stjernestøv ned over håret efter et let tryk på pumpen. Spayen har en meget diskret duft, der minder lidt om agurk.
Sådan gør du: spray og party
Ja, det er så simpelt. Glanssprayen bruges i tørt hår og er velegnet til at slutte stylingen af med. Når du har sat håret, tager du et fast greb om Osis+ Sparkler Gloss Shine Spray. Hold flasken ud fra hovedet – ca. 30 cm. afstand og spray rundt på hele håret. Lige så snart glossen rammer, får du skinnende hår. Helt uden at du behøver rode i håret med hænderne for at fordele stylingproduktet.
Få mega fylde og glans: mix med Osis+ Dust It
Kombiner Shine Sprayen med den lille stærke Osis+ Dust It, for at få det perfekte mix af fantastisk fylde og guddommelig glans. Brug hårpudderen i hovedbunden for at løfte de enkelte hårstrå og opnå stor volumeneffekt. Slut af med at spraye Osis+ Sparkler i længderne, så håret får en flot glans, der ikke tynger.
Giv den max gas med glans: bland med Wax It
Går du efter det superskinnende look, så sæt først håret med Osis+ Wax It Texture, en meget blød og blank stylingcreme med let hold – og gør det glatte garn ekstra skinnende med Osis+ Sparkler Shine Spray.
Drop det tørre lak-look: slut af med Osis+ Sparkler
Tømmer du ind i mellem en halv flaske Osis+ Freeze Fix Strong Hold Hairspray eller en anden hårlak for at få krøllerne til at blive på plads eller den flotte opsætning til at makke ret? Så kender du også til, at håret kommer til at se tørt og mat ud efter lag på lag af lak. Her er Osis+ Sparkler din redning, for den overskygger hårlakkens mathed, og gør håret skinnende blankt – helt uden at du skal pille ved den perfekte frisure, som du har brugt timer på at opnå.
Osis+ har sin egen holdskala: Shine Spray er en 1’er
Til Osis+ styling serien har Schwarzkopf udviklet en holdskala, der går fra 1-3, fra let kontrol til stærkt hold. Sparkler Shine Spray er en 1’er og giver kun meget let kontrol over håret – ved at dæmpe elektrisk hår og små frizzhår.
Lignende produkter: mere glans på flaske
Fudge Head ShineLet lak helt uden hold men til gengæld med super glanseffekt. Fudge Head Shine dufter mildt af kokos og beskytter mod UV stråler. Sebastian Halo MistSuper let shinespray, der bruges i fugtigt hår, før du føntørrer. Sebastian Halo Mist er let som luft, gør håret silkeblødt og beskytter mod solens UV stråler.
Facts om Osis+ Sparkler Gloss Shine Spray
Indhold
300 ml.
Holdbarhed
12 måneder efter åbning.
Uåbnet holder Osis+ Sparkler 3-4 år:
Du kan altså roligt købe en ekstra, så du ikke risikerer at løbe tør.
Opbevaring
Ved stuetemperatur, undgå direkte sollys.
Produktion
Schwarzkopf Professionel Osis+ Sparkler Gloss Shine Spray bliver fremtryllet på Hans Schwarzkopf laboratoriet i Hamburg i Tyskland.
Ingredienser: alt det, der får dig til at stråle
Butane, Trisiloxane, Dimethicone, Isobutane, Propane, Parfum (Fragrance), Limonene, Linalool, Butylphenyl Methylpropional.
Skrevet af: Lærke Clemensen Copyright: Billigvoks.dk
|